Seneste nyt

Onsdag d. 20. marts 2024

Medlemsmøde 2024

Medlemsmødet 2024 afholdes onsdag d. 24. april 2024 kl. 16.00.

Mødet afholdes sædvanen tro hos JORTON A/S, Robert Fultonsvej 16, 8200 Aarhus N.

Mødeindkaldelsen  kan ses under fanen Medlem, og kræver medlemslogin.

Mandag d. 4. september 2023

Septembertur til Esbjerg og Fanø

I weekenden d. 1. til d. 3. september  gik Merdarbejderfonden Jortons septembertur mod Esbjerg og Fanø. Første stop på 3 dages turen var dog et besøg i danmarks ældste by Ribe, hvor deltagerne var på en spændende guided gåtur gennem  den smukke gamle by. Efter frokosten gik turen videre mod Esbjerg og indkvartering på Scandic Hotel.

Lørdag kørte bussen ombord på Fanøfærgen, og på Fanø ventede den helt store guidede rundtur på øen, som jo byder på   masser af natur med strande, klitheder og smukke gamle byer.   

Søndag besøgte deltagerne Jortons byggeplads ReSourse, danmarks største plast genanvendelses  anlæg, som  når anlægget står færdigt, vil kunne sortere 160.000 tons plast på årsbasis.

Klik på billedet til højre, for at se de mange fotos fra weekendturen.

Fredag d. 26. maj 2023

Medlemsmøde 2023

Medarbejderfonden Jorton afholdt det årlige medlemsmøde torsdag d. 23. maj 2023, og som sædvanligt  havde mange af fondens medlemmer fundet vej til Robert Fultonsvej for at deltage i mødet. Det blev atter i år et godt og informativt medlemsmøde hvor man kom rundt i mange af medlemsfondens hjørner. 

Og igen i år, var Jorton efter mødet, vært for et veldækket bord, således at der var lidt godt til maven, medens snakken gik rundt ved bordene.  

Referat af mødet kan nu læses på medlemssiden lige her eller hentes som PDF fil ved at klikke på knappen herover.

Tirsdag d. 20 september 2022

Septemberturen 2022

Medarbejderfonden inviterede i  wekenden d. 16-18 september på tur til Sydfyn, for at besøge Svendborg og få oplevet Ærø. På udturen fredag havde man en afstikker til Assens, hvor Strøjer Samlingens flotte biler kunne beundres. 

43 glade deltagere fik en super god weekend med gode oplevelser sammen med både tidligere og nuværende kolleger.

Billeder fra turen kan nu ses i medarbejderfondenes fælles fotoalbum. Klik på billedet til højre,  for at se fotos fra turen.